Forventningerne var åbenbart ikke store til hvad jeg som kommende student i 1995 kunne præstere til sidste eksamen. Så da jeg fik en væsentlig bedre karakter end mit påfaldende høje fravær tilskrev, spurgte min lærer EP mig “Har du overvejet at søge ind på universitetet?”
Det havde jeg slet ikke! For ingen i min familie havde gået på universitet! Men EP fortalte mig, at han mente, jeg ville være god til selvstudier.
Han så mig på trods af fravær og sene afleveringer. Han så det i mig, som jeg lever af – nemlig min uddannelse som psykolog. Dette ville ikke være sket hvis han ikke havde stillet mig det vigtige spørgsmål.
Jeg ønsker med denne episode fra mit eget liv, at at fremhæve alle de pædagoger og lærere, som ser potientiale og ressourcer i andre. Vi i Socialdemokratiet ønsker at støtte op om pædagoger og læreres indsats.
Derfor: TAK til de pædagoger og lærere, som hver dag gør en forskel, men også de mennsker som transporterer vores børn og unge sikkert frem og tilbage til skoler.