HELTEN EMMA

Der er to måder at starte dette opslag
Anna er abdiceret længe leve Emma – Anna er abdiceret længe leve Emma – Anna er abdiceret længe leve Emma!

Eller (al den stund jeg ikke er royalist…)

Hvis du tænker at jeg må have utrolig meget tid til rådighed med al den aktivitet jeg præsterer på FB og IG – det er det rent opspind – eller spin om du vil. Jeg har nemlig en rigtig kampagneleder til KV25 – og ikke min hund Anna som vi jokede med til KV2021.

Mød den største helt af dem alle – nemlig Emma, som hjælper med min kampagne. 

Da jeg fylder 50 indenfor den næste måned er jeg vel at betegne som borderline-boomer. Det er ensbetydende med, at jeg ikke har meget styr på sociale medier! Når man dertil lægger, at tiden ofte er knap og der prioriteres benhårdt, så er det heldigt, at Emma har tilbudt sin kyndige hjælp – ikke bare online men også til at strukturere bestilling af varer og andet koordinering ifm valgkampen. Derfor kan al min energi bruges på at møde dem, jeg måske får lov at repræsentere i 2025 og fire år frem.

Emma er den helt rette kampagneleder fordi hun er meget politisk vidende og dertil gerne vil læse Statskundskab i Aalborg.

Ud over kampagneleder er hun også husbondafløser – dvs hun bor i mit hus og passer hunde, fisk, havens fugle og pindsvin når jeg er på ferie, kursus eller som forrige weekend på landsmøde med overnatning. Det er en uvurderlig hjælp for mig at vide at alt bliver kørt så dyrene har det godt når jeg ikke er hjemme.

Til daglig er Emma også afløser i plejesektoren i Struer kommune og dertil en del af min valgte familie.

I aften på Open By Night kan du møde Emma og jeg i ens profiltøj hvor vi gerne vil tale med jer alle. Jeg håber i bliver lige så vilde med hende som jeg. 

Og til Emma – tak for at være der for hundene og alle de andre dyr. Tak for vores samtaler og tak fordi du er i mit liv. Du er en ener og derfor også tak til din mor, far og din mormor fordi Anna og jeg må låne dig